04.06.10

Børn i lænker.

Kategoriseret under Ukategoriseret af aparte

I fredags besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at det pr. 1. juli skal være muligt at sætte tolvårige i fodlænke.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/06/04/101558.htm?rss=true

Hvor er det her land kommet til? - var min umiddelbare reaktion. Er vi virkelig blevet så bange for kriminalitet at politikere ser det som en nødvendighed at smide børn i lænker? Det jo fuldstændig sygeligt. Hvilken slags kriminalitet er det regeringen og Dansk Folkeparti forestiller sig at tolvårige begår? Da jeg var tolv legede jeg stadig med legetøj. Jeg ved godt at tiderne har ændret sig. Men helt ærligt. Hvor mange tolvårige begår lige kriminalitet? Og hvordan kan man sætte børn, der for øvrigt er under den kriminelle lavalder selv nu hvor DF har sørget for at den også blev sænket, i lænker uden at bryde diverse menneskerettigheder?
DF’s Martin Henriksen mener at fodlænken er et godt alternativ til at sætte børn på institutioner. Det kan han selvfølgelig have ret i. Hvis man rent faktisk satte tolvårige på institutioner! Jeg er datter af en socialrådgiver, og så vidt jeg ved er det altså ikke noget de gør overhovedet.
Hvad bliver det næste? 3 årige i tremmekasser? Man kan jo aldrig vide, hvad de kan finde på. Og det er da et glimrende alternativ til fodlænken. PUHA! Politikerne skulle skamme sig. Hvad er det her land dog kommet til!

Permalink Kommentarer

20.04.10

Gem dig bag din skærm, kujon!

Kategoriseret under Ukategoriseret, Undren. af aparte

Jeg har her for nylig studeret diverse blog indlæg og debatforummer. Og jeg må ærligt indrømme, jeg er blevet chokeret. Hvor kommer alle de rigide og hadefulde mennesker fra? Jeg synes selv, at jeg er meget åben overfor folks holdninger, men selv jeg må melde pas overfor disse mennesker. Hvordan ender man med et så stort had at det spreder sig som ringe i vandet rundt om en? Og det jo ikke bare en gruppe mennesker de hader. Nej, det alle. Alle, der ikke lige er som dem. Internettet har skabt en maske de kan tage på, og gemme sig bag ved, så pludselig bliver de meget mere åbenmundede og føler at de skal spye deres galde ud over os andre. For nu kan de sige hvad som helst, uden at der nogen ved hvem de er. Og så sidder de og gnækker i deres lille æggeskal over hvor meget de kan provokere folk. Men hvorfor? Hvor kommer dit behov for at nedgøre alle? Det jo ikke fordi der umiddelbart er nogen grund til det. Men hvad ved jeg, det kan da godt være de har en eller anden speciel form for sygdom der gør at de får det fysisk dårligt hvis ikke de får deres word vomit ud over the world wide web. Jeg prøver virkelig at se det fra deres synsvinkel. Men jeg kan ikke. Jeg vil så gerne forstå, men det overskrider min fatteevne med flere meter. Så meget had, og uden grund. Jeg hader selv nogle mennesker, men det er ikke uden grund, de mennesker har påført mig skade personligt. Men derfor begynder jeg da ikke at hade hele den samfundsgruppe de er en del af! Min mor var gift med en af de hadefulde mennesker i tolv år. I tolv lange år, måtte jeg høre på hvordan han hadede alle, inklusive sig selv. Bøsserne var unaturlige, idrætstimerne på det fri gymnasium bestod af at kaste brosten efter en politidukke, folk i sort tøj var psykisk syge, udlændingene var alle sammen psykopater og skulle sendes hjem.. osv.. osv… osv… Det er til at få hovedpine af. Men tør disse hadefulde mennesker at sige det direkte til dem de hader? Sikkert nogle få, men langt fra alle. Men nu er de så blevet tilbudt en gylden mulighed for at sprede deres afsky til hele verden. Hvad gør I når I har skrevet et indlæg? Sidder I og klapper i jeres små fede hænder over at få udtrykt jer? At I har fået givet de unaturlige idioter en ordentlig en. Men, det jo ikke engang fordi I bliver taget seriøst så meget af tiden. Kun fordi I lige får en linie der rammer folk personligt. Men det er jo så meningsløst. Det forholder sig jo ikke sådan at f.eks. en homoseksuel læser jeres indlæg om at homoseksualitet er noget snavs, og så pludselig ud af det blå får en åbenbaring om at nu skal han/hun være heteroseksuel.
Der findes en talemåde: Hvis du ikke har noget pænt at sige, så hold din mund. Det ikke fordi ytringsfriheden skal begrænses, men måske skulle I kigge på jeres indlæg en gang til, inden i trykker udgiv, og så se om det er noget I ville sige, hvis I stod foran personen, eller om I kun skriver det fordi I kan gemme jer bag skærmen. Hvis ikke I kan stå ved det, så hold jeres intolerante meninger for jer selv.

Permalink 6 kommentarer

23.02.10

Kære Stedfar.

Kategoriseret under Ukategoriseret af aparte

Nu vi så endelig flyttet væk fra dig. Men du lader os stadig ikke være. Du beskylder os stadig for alt, der går galt. Du ødelægger endda vores ting, hvor barnligt det så end måtte være. Du ødelægger min lillebrors sind. Din egen søn. Ikke at det kommer bag på mig, du har gjort det før. Men hvordan kan du blive ved? Hvordan kan du beskylde andre for DIT lorteliv? Du har selv bidraget, og det er ikke os, der har ødelagt dit liv. Det dig der har ødelagt vores. Ødelagt mit. Og jeg valgte dig ikke engang. Du ikke engang min far. Jeg kan ikke engang finde tilgivelse, ved at tænke, at vi er genetisk beslægtede. For det er vi ikke. Du var bare et forbandet mareridt, som min mor forelskede sig i. Du har altid behandlet mig, som om jeg var mindre værd end dine egne børn, ikke fordi jeg ville have at du skulle behandle mig som din egen. Men i det mindste som et menneske, der var lige så meget værd med de andre. Men det gjorde du aldrig. Selvom jeg aldrig har gjort dig noget. Tværtimod, jeg har altid klaret mig bedre end min papbror, opført mig nogenlunde ordentligt. Selvom vi har boet sammen i mere end 12 år, har jeg kun været et våben du kunne bruge mod min mor. Du føler dig svigtet. Men i virkeligheden er det din egen skyld. Din fucking alkoholiker. Du skubber og skubber folk, til de til sidst er nødt til at gå deres vej. Og så sidder du og hyler om, at du er blevet svigtet igen. Men ved du hvad? Den eneste, der har svigtet dig, er dig selv. Du svigtede dine børn. Din kone, min mor. Du har svigtet alle! Du har smadret vores liv til støv, og selv nu, hvor vi er løbet og prøver at samle stumperne op. Vil du stadig ikke lade os være. Du bliver ved med at terrorisere os. For alle skal have det ligeså dårligt som dig! Er det ikke rigtigt? Ingen fortjener at være glade, når du ikke er det. Så du skal nok sørge for at ingen er det. Drikker dig stiv og sviner os til. Og bagefter nægter at have gjort det. Alkoholdemens siger min mor. Jeg tror bare du er et svin, der hader alt og alle. Men mest af alt hader du dig selv. Den eneste grund, til at jeg ikke har fortalt dig alt det her, er at min mor har bedt mig lade være. For at beskytte min lillebror. Men det her er ligeså meget mit opgør med dig. Så en dag skal jeg nok få det sagt. Og jeg ved at min lillebror vil slå hånden af dig en dag, når han forstår, hvad du har gjort mod os, ligesom dine to andre børn. Og jeg skal nok stå klar den dag. 
Jeg hader dig. Jeg hader dig så inderligt, som jeg har aldrig har hadet nogen. Du er den eneste jeg VED, jeg ville kunne slå ihjel, og være ligeglad. Kun lettet. Men jeg vil ikke slå dig ihjel. Så billigt skal du fandme ikke slippe. Jeg  håber du dør alene på en hospitalsgang. Jeg håber du får en ulidelig sygdom, der var uendelig længe, men at ingen kommer og besøger dig. For du har skubbet alle væk fra dig. Og til den tid, så vil jeg komme som den eneste og besøge dig. Og fortælle dig hvilket modbydeligt svin du er. Jeg tror ikke på Gud eller bibelen, men jeg håber du brænder op i helvede, for alt du har gjort.

Permalink 3 kommentarer

10.02.10

De små ting.

Kategoriseret under Ukategoriseret af aparte

Vinterferie. Så tæt på, men alligevel så langt væk. I dag er det onsdag, det vil sige to dage til ferie. Men jeg glæder mig så meget. Skal op i min fars hus med kæresten. Han daffer til Bali i 3 uger. Misundelig? Baare en anelse.. Men det bliver rart, ingen forældre til at blande sig. Vi skal være heeelt alene hjemme. (: Egentlig burde vi finde en lejlighed, men økonomien har det med at være uenig. Åh..
Der er bare sket så mange ting, jeg er glad. Endelig skal vi flytte fra den alkoholiker, jeg har kaldt min stedfar de seneste 10 år. Vi har fået en lejlighed. YEA!! Pr d.15. marts er vi fri for ham. Så meget smerte, i så mange år. Men endelig, endelig er vi fri. Det ligesom at have været gået igennem isen, og have hamret på den hårde overflade i så lang tid, uden at kunne smadre den, og så endelig, lige når man tager det åndedræt, der skal blive det sidste. Så bryder man endelig igennem. Åh, jeg er så glad. Så glad som, jeg ikke har været i lang tid. Tingene lysner. For en gangs skyld.
Hold da op, det var da et fantastisk positivt indlæg fra mig. (:

Permalink Kommentarer

08.02.10

Har man ret til sin egen krop?

Kategoriseret under Ukategoriseret af aparte

Jeg har i forbindelse med et andet indlæg jeg har skrevet, Hvorfor skal staten babysitte os?, fået en masse vrede kommentarer fra folk, der mener at jeg er egoist, fordi jeg ryger. At jeg ikke har ret til at være et svin med mig selv. Så nu vil jeg lægge den ud til jer på urbanblog. Har man ret til sin egen krop? Eller skal man lægge under for andre mennesker, der får ondt bagtil, når man bruger “deres” penge på at blive behandlet? Hm, jeg vil mene at alle et eller andet sted er egoister. Til dem der mener jeg er egoist fordi jeg ryger: Kan I undsige jer at være egoister på et eller andet punkt?Benytter I jer ikke af vores velfærdsamfund på en måde som en del af befolkningen ikke gør? 
Har I ikke et barn i skole eller børnehave? Har fysiske eller mentale problemer, som I skal behandles for? Jeg hyler ikke over at bidrage til det. Og det er måske nogen dårlige eksempler. Så her kommer nogen mere relevante: Alkoholisme, vil I ikke gerne kunne behandles, eller få jeres nære behandlet hvis de har et sådan problem? Skal overvægtige børn tabes på gulvet fordi I ikke vil betale for deres behandling? Hvad med ludomani? Alt det vi påfører os selv, skal vi allesammen betale for. Men hvad når I bliver gamle? Vil I ikke gerne have hjælp? Men, jeg kan godt se, hvorfor I ikke vil betale for min operation. Men er I helt rene selv? Har I aldrig gjort noget, som det offentlige kunne ende med at skulle betale behandlingen for? Jeg vil ikke have frataget mit frie valg, ikke af staten, ikke af jer, ikke af nogen. Det er det et demokrati er, om man så går ind for det eller ej. Skal vi så også have begrænset ytringsfriheden fordi nogen bliver kede af det vi siger? For så kunne det jo være de skulle have psykolog hjælp, på statens regning, gud bedre det. Og så skulle I hoste op igen. Hvorfor insisterer I på at hetze rygerne, når der er så mange andre mere vigtige emner at bruge sin energi på?  
Har man ret til sin egen krop, når man lever i et velfærdsamfund som vores?

Permalink 19 kommentarer

03.02.10

Hvorfor skal staten babysitte os?

Kategoriseret under Verbal galde og ophidselse. af aparte

Det for galt. Og det er gået over grænsen.
Vi er endt i et samfund, hvor vi bliver betragtet som lallende idioter af vores stat. Jeg har ikke bestilt den her babysitter!! Jeg kan godt tage vare på mig selv. Vi har ikke brug for at vores livstil skal dikteres af politikere, det er ikke det vi har valgt jer til! Lad os tage et par eksempler. Rygeloven, jeg havde intet imod det første, at man ikke måtte ryge indendørs på restauranter osv. det er mit valg at ryge, jeg skal ikke pådutte mine medmennesker lungecanser, bare fordi jeg traf et dårlig valg, da jeg var yngre. Men at hæve prisen for at tvinge folk til at stoppe, det overskrider min grænse, for hvad andre skal bestemme for mit vedkommende. Det hele handler nemlig om valg. Jeg valgte at ryge, derfor er det mit valg om jeg vil stoppe. Ligesom det er mit valg om jeg vil have burka eller tørklæde på i det offentlige rum. Eller spise mig tyk og fed. Men nej, det er det åbenbart ikke. Staten bestemmer. De rykker sukkeret op på øverste hylde, hæver afgifterne på tobak, og laver lovforslag om tøjstil. Det er ikke i orden. De laver sundhedsråd, der skal finde ud af hvordan de snedigst muligt kan tvinge befolkningen til at motionere. Hvad vil de gøre?! Trække os i skat? Det ikke det, de siger til valgene. Nej nej. Jeg går ind for velfærdssamfundet. Folket skal kunne få lægehjælp hvis de har brug for det, og alle har ret til at gå i skole. Men vi får jo ikke det vi betaler for. Nej, vi poster næsten halvdelen af vores indkomst i en alt for dyr babysitter med latterlige prioriteter. Kvaliteten af vores velfærdssamfund er i bund. Så hvor forsvinder pengene hen? Burkakomiteer og sundhedsråd. Som skal finde ud af hvor meget de kan begrænse vores frihed. Det synd og skam.
Hvor skal det hele ende henne? Hvad bliver det næste? Ender vi i et Big Brother lignende samfund, hvor vi ikke kan løfte en lillefinger med mindre staten siger god for det. Vi jo ikke idioter. Vi kan jo sagtens selv. Det forældrenes job at opdrage deres børn. Ikke Staten. Det da rigtigt at nogen har brug for hjælp, og det skal de da også have, men derfor skal det da ikke trækkes ned over hovedet på alle os andre. Jeg vil gerne afbestille babysitteren. Jeg er sikker på, at jeg sagtens kan være alene hjemme i aften.

Permalink 12 kommentarer

26.01.10

Jesper Langballe - rent teoretisk.

Kategoriseret under Ukategoriseret af aparte

Jeg har nærstuderet debatten omkring Jesper Langballes kronik i politikken, Islams formørkede kvindesyn. Vi havde om denne kronik i religion i går. Alle i min klasse er imod DF, mig selv inklusive, men jeg besluttede mig alligevel for at finde nogen af dem, som var for. Jeg fandt ikke mange, men i dag var min nysgerrighed stadig vækket. Så jeg ledte lidt videre, og fandt i dag masser, der var pro Jesper Langballes udtalelse. Debatten er farvet af folks personlige holdninger, men der var alligevel nogle få som kunne stikke hovedet over overfladen og se objektivt på sagen. Disse mennesker har inspireret mig til denne blog.

Jesper Langballe bliver af næsten alle beskyldt for at generalisere alle muslimer. Det passer dog ikke, hvis man ser helt objektivt på det. Jesper Langballe skriver at ”der ER muslimske fædre, der voldtager deres døtre”. Faktisk er det ikke engang ham, der skriver det. Han citerer blot Lars Hedegaard. Men teoretisk set generaliserer han ikke. Det ville svare til at jeg sagde rent hypotetisk at ”der ER medlemmer af DF som kunne tænke sig et ”racerent” Danmark”. Teoretisk set har jeg ikke sagt noget forkert. For der er sikkert en eller flere af DFs 10000 medlemmer, der kunne tænke sig det. Problemet udtalelsen er, at medmindre man understreger ER, så vil de fleste tolke det som ALLE. Rent retorisk er det en genial måde og fremføre et så provokerende synspunkt på. For rent legalt kan ingen anklage ham for noget. Den er simpelthen for nem og tilbagevise med mere moderate udtalelser. Er det så racistisk? Etisk set, det er det meget vel. Men teoretisk set er det ”fakta”. Meget teoretisk vel at mærke.

Det skal lige understreges på det kraftigste at jeg ikke sympatiserer med hverken Jesper Langballe, hans udtalelser, eller DF generelt. Denne blog skal ses som noget objektivt. Jeg kunne have skrevet en blog farvet af mine egne synspunkter, men den ville blot have druknet i havet med alle de andre venstreorienterede blogge. Jeg har valgt at gøre denne blog kortere, end jeg egentlig havde tænkt mig, og kun skrive om en ting for alle de gode idéer forsvandt lige pludselig. Hvis jeg husker dem, skal jeg nok skrive dem ind.

Permalink 9 kommentarer

22.09.09

CHIKANE!

Kategoriseret under Verbal galde og ophidselse. af aparte

Jeg har lige set “Eks-chikane” på tv2. Og jeg er dybt chokeret.
Det er dog noget af det mest ubehagelige, jeg har set i længere tid. Til trods for de horror tv aviser, der sendes lige for tiden.
Man hører i denne dokumentar, om disse 3 kvinder, som alle bliver chikaneret af deres eks’er, to af dem af den samme mand.
Og jeg spørger bare; hvor fanden er myndighederne? De her kvinder, har endda overkommet al angsten, og samlet alt den dokumentation de kunne finde, men alligevel kører deres psykopatiske eks’er stadig psykisk terror på dem. Den ene af dem, har endda et polititilhold.
Det ikke ligefrem, den almindelige stalker, vi får at se her. Det er alt fra brevfalskning til beskyldninger om incest. Og det sidste gik langt. Der blev hængt sedler op på kvindernes fædres jobs, hvori denne modbydelige mandsperson hænger personerne, fuldstændig ubegrundet ud for at være pædofile, og have misbrugt både deres børn og børnebørn.
En af de andre kvinder, bliver gang på gang anmeldt til kommunen, for at være en dårlig mor, som omsorgsvigter sine børn, fordi hendes eks anmelder hende. Også, fuldstændig ubegrundet. Denne her mand har en dom i forvejen, alligevel tager kommunen ham seriøst HVER gang, og indkalder den stakkels kvinde til samtale. Hvad sker derfor myndighederne??! Det jo ikke første gang han anmelder hende, for ting, som er komplet løgn, og alligevel vælger de at lytte til ham? Det jo groteskt!
De her kvinder, skal i forvejen bombarderes med både den fysiske og psykiske smerte, men når myndighederne bare skider totalt på dem, er de jo ikke bedre end mændene, der terroriserer kvinderne.
Det her skal forestille et velfærdssamfund, men det ligner det sgu ikke i disse dage.
En anden kvinde blev overfaldt i sit hjem, hvor eks’en havde brudt ind, og forsøgt at kvæle hende ihjel, og havde sikkert også gjort det, hvis ikke hendes kæreste havde ringet, og hun havde skreget til ham om hjælp, hvor efter han ringede til politiet, så eks’en selv tog flugten. Hun kommer i retten med sin anmeldelse af overfaldet, men han bliver frikendt, fordi to ud af tre dommere ikke mente, at det kunne bevises, at hun ikke selv havde lukket ham ind. Undskyld hvad?!! Hun havde ringet til politiet utallige gange før, når han stod og skabte sig og hamrede på hendes dør og truede hende. Hvor politiet havde reageret og fjernet ham, fordi hun var rædselsslagen for, at han ville slå hende ihjel. Hvis det ikke er bevis nok for, at hun ikke ville lukke ham ind selv, ved jeg fandme ikke, hvad der er.

Der er noget seriøst galt i Danmark. Jeg bliver i forvejen møg deprimeret af at se tv avis hver dag.
Enten, vil politikerne forbyde noget totalt ligegyldigt, stramme straffen for noget lige så lige gyldigt eller også er nogen forsvundet eller blevet myrdet. Men den her dokumentar, væltede læsset for mig.
Jeg vidste godt at stalkere, eksisterede, og at det var svært at få dem dømt. Men at det er så vanvittigt, som vist i denne dokumentar er aldeles skræmmende.
Vores politikere burde tage og kigge på de virkelige problemer, i stedet for at foreslå latterlige forbud eller lovstramninger, som mest af alt er noget forbandet symbolpolitik og noget værre sludder. Bare for at fiske stemmer, hos en målgruppe bestående af tilsyneladende savlende tomme floskler af mennesker, der labber det hele i sig, mens de klapper i deres små fede hænder.
Nu må I tage jer sammen i Cirkus Christiansborg, for her er en lov, der er værd at stramme. Og nej, Dansk Folkeparti, det er ikke kun hårdere straffe, jeg vil have. Jeg vil have en kombinationsløsning af behandling, erstatning til de efterladte og fængselsstraf. For hvis du bare burer ham inde i længere tid, sidder han bare og bliver mere bitter på den kvinde, som fik ham derind, og når han kommer ud, skal han nok tage sin hævn. Om hun så overlever er jo spørgsmålet. Han skal have behandling, så han kan komme over sin uhyggelige besættelse.
Hvor mange flere kvinder skal dø, for vi får øjnene op? Allerede i år, er adskillige kvinder, flere af dem mødre, blevet dræbt af deres vanvittige eksmænd, der ikke kan styre deres ejerfornemmelse, når hun siger stop.
Hvor længe skal disse sindssyge idioter have lov at rasere?
GØR NOGET FOR FANDEN DANMARK!

Permalink Kommentarer

12.08.09

Hvad er frihed?

Kategoriseret under Ukategoriseret af aparte

Fik stillet ovenstående spørgsmål i klassen idag.

Mit svar:

Frihed er en følelse. Man kan være fanget men stadig fri.
Frihed burde være en rettighed, men er det sjældent.
Frihed er en luksus, meget få kan tillade sig.
Selv når vi føler os mest frie, er vi det sjældent.
Frihed er at kunne alt. Så hvem er egentlig fri?

Permalink 8 kommentarer

02.07.09

Kære Verden.

Kategoriseret under Sindets gyder. af aparte

Kære verden.

Jeg skriver til dig, i en tid af kaos. Hvor alle andre tilstande end danske, tilsyneladende hersker.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver til dig. Jeg har vel ikke andre.
For på et tidspunkt, synes man bare at have fået nok. At det ikke er det værd længere.
Jeg undskylder på forhånd for min ligefremhed, du nok vil elske eller hade mig for.
Men jeg har pakket tingene ind for længe.

Jeg føler mig trængt op i et hjørne. Fanget af mig selv og alle andre.
Nok mest mig selv. Men stadig.
Jeg tror, jeg er afhængig af rusmidler.
Ikke noget bestemt et. Bare et.
Jeg tror, jeg har et massivt behov for at skjule den virkelighed der er omkring mig
Et behov, for at lulle mig selv ind i en illusion om at alt nok skal gå.
Men det ved jeg jo godt, det ikke vil.
Så jeg bruger rusmidler til at lulle mig ind i en døs, hvor jeg intet ænser.
Hellere bedøve sårene i sindet med stoffer, end at leve med dem hver eneste dag.
Jeg tror, jeg har seriøse problemer med mit hoved.
Et problem med at finde mig selv.
Ikke at der er noget at finde, jeg er her jo allerede.
Men at skabe sit eget jeg.
Og hvordan skal man det? I en tid hvor alle andre præger en.
Sætter sit stempel, og sender en videre til den næste.
Tiden går for stærkt, til at man kan stoppe op og lede efter sin niche.
Så vi står allesammen fanget, på den rulletrappe der fører os ind i fremtiden.
Om den fører op eller ned, er jo så spørgsmålet.
Hele tiden er der folk som overhaler en.
Styrter afsted i en tilstand af stress, hvor bare dét, at se sig tilbage virker for tidskrævende.
Prøver at nå det hele, men misser alligevel halvdelen.
Mens man selv står som en zombie, og lader livet trække afsted med en.
Jeg tror, at jeg har brug for ro.
Bare en times tid eller to.
Så jeg kan lede efter det selv, jeg har mistet ude i tidens stress og jag.

Jeg tror, min destination er ukendt.
Jeg tror ikke på en skæbne, eller nogen anden højere magt til at dirigere os i den rigtige retning.
Jeg tror selv man vælger, hvilken retning tingene skal gå.
Men nogen bliver tabt på gulvet, og ligger der, mens resten af verden tramper i al hast hen over dem.
Jeg tror ikke på Gud, men jeg ville nogen gange ønske, at jeg gjorde.
Så har man altid en at snakke med. En at bekende sig til. En ingen andre ved.
Men jeg tror ikke på Gud.
Jeg tror på at der findes mennesker, der er stærke nok til at skabe et fantasi billede og en historie og manipulere, så andre mennesker som i deres egen utilstrækkelighed kan finde tryghed i.
Men sådanne mennesker kan jeg ikke bruge. De gavner mig ikke det mindste.

Permalink Kommentarer